Egen bil, billeje, delebil, taxa eller offentlig transport når du er i Danmark? Fordele og ulemper ved hver løsning

Uanset om du bor her, er på ferie eller er her for at arbejde, er det vigtigt, at man kan komme rundt i Danmark. Måske er du ikke fra Danmark, og i så fald kan det være udfordrende, men det kan også være, at du lige er flyttet hjemmefra, at du ikke længere har en bil, eller andre grunde til, at du har brug for lidt tips om transport i Danmark.

Transport i Danmark

Transport i Danmark er generelt effektivt sammenlignet med andre lande. Først og fremmest er Danmark jo et meget lille land, så det tager ikke længe at komme fra A til B. For nogle lande vil det tage flere dage at køre fra den ene ende til den anden, men her tager det typisk imellem fem og seks timer.

Derudover har vi også et generelt velfungerende og struktureret samfund, der sammen med landets størrelse, gør det nemt at organisere transport og opfordrer menneskerne i landet til at følge transportlovene, så det er sikkert at færdes i trafikken. Det betyder blandt andet, at du har mange gode muligheder, når du vil bevæge dig igennem Danmark.

Dig med din egen bil

Omkring halvdelen af alle danskere har deres egen bil, og det er jo også let forståeligt. Hvis man har råd, plads og grund, er der ikke megen grund til at lade være. Man skal have råd til selve bilen, benzinen, vedligeholdelsen og forsikringen, man skal have et sted at parkere bilen, når den ikke er i brug, og der skal jo også være god grund til at have bilen. Hvis du nu bor meget tæt på din arbejdsplads, eller der er andre muligheder for transport, er det jo bare spild af penge og forurening at bruge sin bil.

Men mange mennesker er glad for at have deres egen bil, og det kan man også sagtens, når man har en fornuftig og stabil økonomi. Hvis du er bosat i Danmark men ikke har dansk statsborgerskab, er der lidt andre regler indenfor registreringen af bilen, men du kan sagtens få en bil her. Er det en bil fra et andet land, du har taget med dig, skal bilen have nye, danske nummerplader, men selvfølgelig ikke hvis du blot er på ferie i landet.

Vil du gerne leje en bil?

Der kan også være mange gode grunde til at leje en bil, og det kan for eksempel være til dig, der ikke har behov for at have en bil hver dag. Måske skal du på ferie, måske skal du på arbejde i en anden by, måske skal du hente nogen i en lufthavn eller andre situationer, hvor du skal bruge en bil for en kort stund. Der findes mange steder, hvor du kan leje en bil i Danmark, så det kan du finde meget nemt.

Der findes mange hjemmesider online, der kan hjælpe dig på vej, og her gælder det om at holde øje med hvilken slags side, du er på. Nogle sider er styret af et firma, der har biler stående til formålet, hvoraf andre er sider, hvor private annoncerer for deres private biler, som du kan leje. Du kan også leje en bil i Danmark, hvis du for eksempel normalt bor i udlandet, men skal hjem på ferie eller i andre forbindelser. Du kan tage et kig på denne side for at se, hvordan du kan leje en bil i Danmark som udlandsdansker.

Hvordan foregår en delebil?

Hvis du kun har brug for bilen engang imellem, kan du også kaste dig ud i en delebil. Som navnet lyder, er en delebil en bil, som du deler med andre. Du bliver en del af en delebilsordning, hvor du kan booke bilen, hvis du for eksempel skal handle stort ind eller køre til et event. Betalingen foregår typisk som ved et abonnement, hvor du betaler en månedlig pris for at bruge delebilen.

En delebil kræver blot, at du ved på forhånd, hvornår du skal bruge den. Hvis du gerne vil booke bilen på samme dag, som du skal bruge den, kan du ikke være 100% sikker på, at den er tilgængelig. Det kræver en smule forberedelse, så du kan altså ikke være sikker på, at du kan få bilen i det øjeblik, du kommer i tanke om, at du gerne vil have den lige nu.

Er det smart med en taxa?

Du kan selvfølgelig også altid tage en taxa, men det vil typisk være til en anden pris end nogle af de andre muligheder. Dog er der stadig mange situationer, hvor taxaer er den bedste mulighed og super smarte. Det er for eksempel ved situationer, hvor du pludselig har brug for transport, eller hvor du ikke har andre muligheder. Det kan for eksempel være efter en fest, hvor der ikke går offentlig transport, eller hvor du har drukket, så du ikke må køre selv. Det kan også være, at du er kommet den ene vej, men ikke selv kan komme den anden vej, og her er en taxa utroligt hjælpsom.

Hvis man ikke normalt har brug for en bil hver dag eller hver måned, er der jo ingen grund til at betale for at eje en bil eller for en delebil, så til disse enkle situationer egner taxaer sig helt perfekt.

Danmarks offentlige transport

Sidst, men langt fra mindst, er Danmarks meget velfungerende offentlige transport. Selvfølgelig forekommer der fejl nu og da, men de danske busser og toge er generelt meget troværdige. De kommer til tiden, og sjældent mere end et par minutter forsinket, hvis forsinkelse skulle forekomme. Hvis der sker en aflysning, vil der typisk blive sat en erstatning ind, eller også vil der komme en bus eller et tog på samme rute senere på dagen. Der findes også en masse gode billetløsninger, både til dig, som er pendler, dig, der skal rejse langt én enkelt dag og til alle aldre.

Dog er du jo bundet af de tider, som er tilgængelige. Nogle busser og toge kører flere gange i timen, andre kører hver time, og typisk lidt sjældnere om lørdagen, søndagen og på helligdage, så man skal være vaks og holde øje med rejseplanen. Dog er rejseplanen ret nem at overskue, og der er jo også god grund til, at rigtig mange danskere bruger offentlig transport hver dag.

Hvad er bedst for dig?

Det er kun dig, der ved, hvad dit behov for transport er. Der er, som du kan se, mange muligheder for transport i Danmark, og der er garanteret en eller flere af dem, der giver mening for dig. Bor du inde i en by, hvor alt er tæt på dig, er der måske ikke grund til at have egen bil, hvor offentlig transport kan være nok, eller måske en delebil, hvis du har brug for det. I bund og grund handler det om dit behov, og der er bestemt en form for transport, der efterkommer det, du har brug for.

Menu
Top